Hjernerådet på Folkemødet 2026
Hjernerådet i Danmark bidrog på det nu afsluttede #Folkemøde med to særskilte debatter; den ene om behovet for en samlet national plan for hjernens mange sygdomme, den anden om vigtigheden af hjernesundhed. Tak til alle deltagere i de to debatter, hhv. torsdag og lørdag. Tak til Forskningsenheden i Staben (The Research Department) på Sjællands Universitetshospital for at facilitere sidstnævnte debat.
Jeg glæder mig på vegne af Hjernerådet i Danmark over den opbakning og klare forståelse for behovet for en national hjerneplan, vi har oplevet på dette års Folkemøde fra folketings-, regionsråds- og kommunalpolitikere, patientforeninger, patienter, pårørende og faglige selskaber.
I de to debatter bekræftede patienter og pårørende og fagfolk de 6 udsagn, som Hjernerådets 41 medlemmer (patientforeninger, hospitaler, faglige selskaber, behandlings- og forskningsinstitutioner) peger på som de centrale udfordringer på området:
• alt for lange ventetider til udredning og behandling – ulige fordelt til ugunst for vestdanmark
• for mange ukoordinerede og utilstrækkeligt planlagte forløb mellem
• kvaliteten i og sektorovergang til rehabilitering
• mangler i patientforløbsprogrammer/pakkeforløb
• udtalt mangel på speciallæger og andre fagpersoner indenfor neurologi og psykiatri
• for lidt fokus på sammenhængene mellem de minimum 25 forskellige hjernesygdomme og målrettede forebyggelsesinitiativer.
I Hjernerådet vil vi i lighed med Norge og flere øvrige europæiske lande klart anbefale en samlet national strategi og plan for hjernens sygdomsområder frem for enkeltvis udvikling af de mange enkeltsygdomme. Der mangler der allerede nu 130 neurologer og 444 psykiatere samt øvrigt fagpersonale, så der vil under alle omstændigheder blive behov for at tænke nyt og omkostningseffektivt.
En hjerneplan skal også forbedre og styrke koordineringen af indsatsen for hele hjernens sygdomsområder – dette var også et tydeligt ønske blandt patienter og pårørende i de omtalte debatter.
Vi noterer os med tilfredshed de paneldeltagende politikeres ønske om at blive præsenteret for en række faglige oplæg til en fælles og gensidig drøftelse for en kommende samlet hjerneplan den kommende tid. Det vil vi som nævnt i de to debatter gerne bidrage til, og vi ser frem til det videre arbejde. I hører fra os.
På vegne af Hjernerådet, mange tak for dettes års folkemøde.
Forperson, Hjernerådet, Jens-Otto Jeppesen

#Folkemøde2026 #Folkemøde #hjerneplan #hjernesundhed #Hjernerådet #HjernerådetDK

