Tilbage til nyheder

Ny dansk forskning: Hjernerystelse påvirker ægteskabet, arbejdslivet og uddannelse

21. jan. 2025

Dansk Center for Hjernerystelse er medlem af Hjernerådet og vi hjælper gerne vores medlemmer med at informere om aktiviteter, forskningsresultater, vidensdeling og relevant information.

Ny dansk forskning: Hjernerystelse påvirker ægteskabet, arbejdslivet og uddannelse.

Hvis du bliver ramt af en hjernerystelse er der 1,5 gange større risiko for, at du bliver skilt. Ti år efter hjernerystelsen er der 1,6 større risiko for, at du har et ustabilt arbejdsliv. Hvis du bliver ramt som ung, har du ringere chance for at gennemføre en gymnasieuddannelse. Det fastslår et nyt dansk forsknings-projekt med fokus på langtidsvirkninger efter hovedtraumer inklusiv hjernerystelse.

En omfattende dansk kortlægning af langtidsvirkningerne efter traumer mod hovedet dokumenterer, at enhver form for diagnosticeret hovedtraume, inklusiv hjernerystelse, medfører øget risiko for skilsmisse og ustabilitet i arbejdslivet. Forskerne fandt negative virkninger, uanset om der var tale om en svær traumatisk hjerneskade eller hjernerystelse, og uanset hvor lang tid senere man tjekkede personerne - hvilket var op til 10 år efter diagnosen blev stillet.

Studiet er offentliggjort i det internationale forskningstidsskrift Preventive Medicine. Projektet har fokus på godt alle danskere fundet i landspatientregistret, som i en årrække er diagnosticeret med forskellige typer af hovedtraumer, inklusiv hjernerystelse. Hjernerystelse var den hyppigste form for hovedtraume og udgjorde op mod 90 % af alle tilfældene. For hver person med en diagnose har man fundet en eller flere kontrolpersoner af samme køn og alder, og sammenlignet udviklingen i personernes arbejdsliv, ægteskab og uddannelse.

Undersøgelsen fastslår blandt andet:

  • Alle hovedtraumer øger risikoen for skilsmisse, og risikoen var størst hos personer med hjernerystelse.

  • Alle hovedtraumer, inkl. hjernerystelse øger risikoen for ustabilitet i arbejdslivet, selv 10 år efter skaden.

  • Børn og unge ramt af et hovedtraume i barndommen har en ringere chance for gennemføre

  • gymnasiet/anden højere uddannelse end børn uden et hovedtraumediagnose. Risikoen var størst hos unge i teenagealderen.

Link til artiklen i Preventive Medicine: Traumatic brain injury and long-term associations with work, divorce and academic achievement https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2024.108062


Amagerfælledvej 56 A
2300 København S


CVR nr: 44906031

Amagerfælledvej 56 A
2300 København S


CVR nr: 44906031

Amagerfælledvej 56 A
2300 København S


CVR nr: 44906031