Tilbage til nyheder

Region Syddanmark er på vej med Danmarks første hjerneplan

19. sep. 2025

Danmarks første hjerneplan for behandlingen af hjernens sygdomme bliver en realitet i Region Syddanmark.

Men den kommer kun til at dække et begrænset udsnit at hjernens sygdomme – og den vil kun omfatte patienter i Region Syddanmark.

I en artikel i Sundhedspolitisk Tidskrift kan man læse om Region Syddanmarks initiativ.

Hjernerådets forperson, Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, hilser Region Syddanmarks hjerneplan velkommen.

”Det ser spændende og meningsfyldt ud. Vi håber, at Region Syddanmark har overvejet mulige løsninger på eventuelle udfordringer, som måtte vise sig med rekruttering af nøglepersonale. Ellers kan det blive en hindring for nedbringelse af ventetid på udredning på flere af de seks hjernesygdomme,” siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.

Hjernerådets arbejde med en hjerneplan er mere omfattende og tidskrævende end Region Syddanmarks. Første trin i arbejdet med den nationale hjerneplan er en status for hver enkelt sygdom. Næste trin er en afdækning af nye lovende landvindinger inden for forskning og innovation i ind- og udland. Tredje trin er en samfundsøkonomisk opgørelse over, hvad det vil koste at forbedre og løfte kvaliteten på hjernens område.

”Som det fremgår er en national og en regional plan for hjernens områder forskellige. Men det vil helt sikkert give god mening med gensidig dialog og sparring. Så det er vi parate til,” siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.

Læs hele artiklen her: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/sundhedspolitik/10596-region-syddanmark-er-pa-vej-med-danmarks-forste-hjerneplan.html

Amagerfælledvej 56 A
2300 København S


CVR nr: 44906031

Amagerfælledvej 56 A
2300 København S


CVR nr: 44906031

Amagerfælledvej 56 A
2300 København S


CVR nr: 44906031