At gentænke skizofreni i Danmark: Skizofreni og hjernesundhed
Efter den vellykkede lancering af EBC´s landeprofil for Polen i juni 2025 har EBC fornøjelsen af at præsentere det andet bidrag i serien Rethinking Schizophrenia Country Profiles – denne gang med fokus på Danmark.
Den 8. december 2025 afholdt Hjernerådet i Danmark og European Brain Council et velbesøgt webinar med titlen “En helhedsorienteret tilgang af høj kvalitet til behandling af skizofreni hos unge og unge voksne”. Webinaret samlede eksperter for at drøfte Danmarks fremskridt i implementeringen af sammenhængende behandlingsforløb for skizofreni. Her blev landespecifikke resultater, barrierer og best practice i leveringen af målrettet mental sundhedsindsats for unge fremhævet.
Om behandlingen af skizofreni i Danmark
Danmarks seneste statslige initiativer udgør et markant skridt frem mod en mere helhedsorienteret indsats for skizofreni. Nye tiltag skal sikre, at tidlige indsatser bliver tilgængelige for alle aldersgrupper i hele landet, understøttet af nationale kliniske retningslinjer og kvalitetsdatabaser. Den danske model lægger vægt på tidlig opsporing, evidensbaserede behandlinger og integreret indsats på tværs af livsforløbet.
Selv om der fortsat er udfordringer – herunder behandlingshuller for unge, regionale forskelle i adgangen til tilbud og vedvarende stigmatisering – vidner Danmarks 10-årige psykiatriplan om en ambitiøs forpligtelse til at løfte psykiatrien til samme niveau som kræftbehandlingen. I forbindelse med afslutningen på Danmarks EU-formandskab i 2025 har landets fremskridt inden for tidlig indsats og koordineret behandling positioneret Danmark som en vigtig bidragyder til udviklingen af europæisk politik for hjernesundhed.
I 2022 præsenterede Sundhedsstyrelsen omfattende anbefalinger til en 10-årig plan for styrkelse af psykiatrien. I dokumentet blev fem centrale udfordringer identificeret:
Utilstrækkelig tilgængelighed, kapacitet, koordinering og samarbejde i tilbuddene
Utilstrækkelig kvalitet og tværfaglighed i de eksisterende sundheds- og socialpsykiatriske indsatser
Mangelfuld forebyggelse og tidlig indsats
Stigmatisering, manglende prioritering og ulighed
Utilstrækkelig forskning, kompetenceudvikling og manglende prestige
Centrale prioriteringer i de danske anbefalinger
Etablering af let tilgængelige tilbud af høj kvalitet i kommunerne til børn og unge med psykiske lidelser
Styrket behandling og omsorg for mennesker med svære psykiske lidelser
Afstigmatisering af psykiske lidelser
Styrkelse af tværfaglige og faglige miljøer
Yderligere forskning og udvikling inden for psykiatrien
Landeprofilen for Danmark er skrevet af Merete Nordentoft, med bidrag fra Kristin Munch-Christiansen, Bolette Friderichsen, Rikke Hilker, Marianne Skjold Larsen, Marianne Melau, Agnethe Vale Nielsen, Anne Katrine Pagsberg, Poul Nyrop Rasmussen, Jan Alrø Sørensen, Ditte Lammers Vernal og Carsten Wilken.
Et forbilledligt samarbejde gjorde, at vi på relativ kort tid fik skabt den danske landeprofil for Skizofreni i regi af European Brain Council og afholdt et velbesøgt webinar.Læs den danske lande profil her:
https://www.braincouncil.eu/rethinking-schizophrenia-denmark-country-profile/


